Personlig

Et brev til min krop

IMG_0529Kære krop.
Først vil jeg gerne sige undskyld for alle de grimme ting, jeg har kaldt dig gennem tiden. Jeg mener det ikke. Jeg kan faktisk ret godt lide dig, for på grund af dig kan jeg komme fra A til B. Du kan føre mig ned til Bryggen, hvor jeg kan gå langs vandet og se lyset og bygningerne spejle sig i vandet.
Du kan føre mig hjem til mine veninder, hvor jeg kan ligge tæt på dem, og blive elsket og få kærtegn. Jeg kan optage kærlighed gennem dig. Det er da fedt. Som når min veninde krammer mig, eller hun lægger sit hoved på min skulder. Du kan modtage kærtegn, som når han nusser mig på ryggen, og du kan give dem igen, som når jeg kysser ham på panden.
Du kan også få mig til at føle mig som en fucking badass, som når jeg presser dig til det yderste til holdtræning. For du gør bare, hvad jeg siger, du skal gøre. Du hopper lidt højere, løbere lidt hurtigere, tager den ekstra burpee, og det er jeg taknemmelig for. Tak for det. Du får mig til at føle mig stærk og uovervindelig.
Også et tak til, at du passer på mig. Det er sgu ret sejt, at du udskiller affalds- og giftstoffer. At du har et immunforsvar, som passer på mig. At du har en lever, som hjælper mig med at bearbejde alt det lort, jeg fylder i dig. Undskyld for det, og tak for at tilgive mig og passe på mig på trods.

Så undskyld igen for alle de ting, jeg har sagt til dig. Jeg synes ikke, du er for tynd. Jeg synes ikke, du er ukvindelig. Jeg synes ikke, du er klam.
Jeg synes, du er smuk, vidunderlig og fucking sej.

KH
Camilla

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s