Feminisme · holdning

Er der stadig noget at kæmpe for?

8.marts_2

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag, og hvert år stilles spørgsmålet: er der stadig noget at kæmpe for? Som feminist er mit svar et entydigt JA. Der er også diskussioner om, at ordet feminisme er ekskluderende, men jeg kalder det for feminisme, fordi det især er de feminine træk, som skal være skamfulde for både mænd og kvinder. Det er således, de feminine træk samfundet skal acceptere. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvad feminine træk er, men det kan vi tage en anden dag. I dag handler om, hvad der skal kæmpes for.
Der er selvfølgelig de åbenlyse ting som ligeløn, barsel, glaslofter, osv. Men jeg interesserer mig mere for de skjulte strukturer, der er.
Vores opfattelser af, hvad nogen kan eller ikke kan og bør eller ikke bør, er stadig rigtig ofte forbundet med køn. Vi opfatter stadig kvinder med udfarende seksualitet som mindre værd. Det kommer bl.a. til udtryk, når man mener, hævnporno er kvindens skyld, eller når  Girl Squad skal forsvare sin position som feminister, fordi de viser hud.  Der er stadig slutshaming, bodyshaming og alle mulige andre grader af shaming. Jeg diskuterer f.eks. stadig med min veninder, når de kalder en anden kvinde klam eller billig, fordi hun har meget sex med forskellige partnere eller lægger letpåklædte billeder på Instagram. Der er en masse strukturer i samfundet, som gør, at der er implicitte regler for, hvordan man er kvinde, og hvordan man er mand. Og det synes jeg, vi skal kæmpe imod. For vi bør alle kunne være, hvem vi vil, uden det er bestemt af vores køn. Ligeså burde vi ikke udskamme hinanden.
Kampdag handler om omfavnelse af hinanden. Det handler om støtte. Det handler om klichéen “sammen er vi stærkere”. Men ved I hvad? Sammen er vi sgu stærkere. Så lad os lade være med at have så travlt med at udpege, hvad hinanden gør galt, og lad os støtte op om vores medmennesker. Vores med-kvinder. Vores med-mænd. Glædelig kampdag! #alterlove

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s