Anmeldelse · holdning

Højde- og lavpunkter fra The Oscars 2017

Jeg har forsøgt at lave rapport over nattens show. Jeg så det selv i Imperial, som er lidt af en tradition. Selvom jeg skulle abstrahere fra to storklappende klaphatte foran mig og et par, der puttede upassende meget ved siden af mig, var det en god oplevelser som altid. Nedenfor har jeg samlet nogle højde- og lavpunkter fra showet. Er I enige?

HØJDEPUNKT: Jimmy Kimmel. Han var underspillet, sjov og bedst af alt – ikke akavet. Til prisoverrækkelser kan værten let blive akavet, fordi deres joke falder til jorden, men jeg synes, at Kimmel holdt et solidt niveau. Han var politisk uden det blev selvhøjtideligt, og måden han havde inkorporeret nogle af hans ‘kendetegn’ som Mean Tweets og offentlige pranks var yderst underholdende.

LAVPUNKT: Kedelige takketaler. Jeg havde regnet med, at talerne vil være skarpe og rammende i forhold til det politiske klima, og de foregående prisoverrækkelser. De var for det meste traditionelle takketaler, som da var rørende, men jeg savnede lidt substans, må jeg indrømme.

giphy2

HØJDEPUNKT: Med det sagt var jeg dog meget rørt af især Viola Davis’ takketale samt Casey Afflecks (især storebrors reaktion). Vinderne af Bedste Dokumentarfilm for O.J.: Made in America holdt en rigtig fin tale, som var smagfuld men skarp.  Jeg var også svært begejstret for Barry Jenkins og Tarell Alvin McCraneys (Moonlight) takketale for Bedste Adapterede Manuskript, som emmede af sand “started form the bottom, now we’re here”-ånd. En anden god politisk takketale var for Bedste Udenlandske Film, hvor Iran vandt for The Salesman. Den var nemlig skarp.

oscars17_2

 

LAVPUNKT: Selvhyldest. Ja, hvis filmskabere ikke kan skamrose sig selv til The Oscars, hvor fanden kan de så? Jeg synes dog, det blev lidt for selvhøjtideligt, og det føltes defensivt til tider. Som om skuespillerne og filmskaberne skulle forsvare deres erhverv. Hollywood har været under nogle beskydninger, men det blev for svulmende og for “vi er de eneste, der kan samle nationen og verden gennem vores evne til at fortælle historier”. Jeg er enig i, at film skaber empati, men skru lige lidt ned for selvhøjtideligheden, tak.

giphy3

HØJDEPUNKT: Michael J. Fox og Seth Rogen. Jeg var ret rørt over Seth Rogens hyldest til Michael J. Fox og Back to the Future, som bare var hjertevarm og fin. Og Seth Rogen i fremtidssko, mens han synger en sang fra Hamilton, er sgu aldrig kedeligt.

LAVPUNKT: Brøleren. Altså behøver jeg overhovedet at nævne det? La La Land vinder ved en fejl, og Moonlight er den rigtige vinder som Bedste Film. Et sandt Miss Universe-øjeblik, som var tåkrummende pinligt, men ja så skete der da et eller andet (lol).

giphy4

HØJDEPUNKT: Matt Damon vs. Jimmy Kimmel. Jeg er er kæmpe fan af fejden mellem Damon og Kimmel, som startede under tredje sæson af Jimmy Kimmel Live, hvor Kimmel improviserede og sluttede af med: “Apologies to Matt Damon, we ran out of time”. En producer fandt det hylende morsomt, og joken fortsatte således. Lige siden har den kørt frem og tilbage mellem dem, og det bliver aldrig kedeligt. Få et overblik over fejden HER. Det var derfor oplagt, at Kimmel fortsatte med at køre på fejden, og det var, efter min mening, det mest underholdende ved showet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s