Anbefaling · Anmeldelse

Film set i januar

Jeg skrev i starten af året om de film, jeg gerne ville se i 2017. Jeg har været ret aktiv og fået set 2/5 film (og så en bobler, som jeg havde glemt at skrive på).

tumblr_ogniwy2gtn1rszoo3o2_540Paterson af Jim Jarmusch
En film jeg egentlig havde glemt, fordi jeg troede, det ville en af dem, som kun går i en uge i Grand Teatret. Men dér tog jeg heldigvis fejl.
Paterson 
er en sød, finurlig film om en mand ved navn Paterson (Adam Driver)
Vi følger hans dagligdag som buschauffør, som smuglytter til passagernes samtaler og skriver digte i pauserne.  Paterson har ingen større ambitioner end at være lige præcis dér, hvor han er. Hans modsætning møder vi i kæresten til ham. Hun har store drømme om at åbne sit eget cupcake-bageri og blive countrysangerinde, og mellem hende og Paterson hersker der et harmonisk sammenspil. De er hinandens modsætninger, men sammen dannes der balance i livet.
Patersons dag kører på ren rutine, men bliver afbrudt af små atypiske indslag. Dagene flyder således sammen, men står stadig skarpt og enestående.
En utrolig smuk film.

tumblr_ochfh6421k1vn3ir0o4_r1_540
Manchester by the Sea af Kenneth Lonergan
Hjerteskærende film om en mand, der er gået i hundene efter en tragedie. Hans bror dør, og Lee (Casey Affleck) står i en situation, hvor han skal agere værge for sin nevø (Lucas Hedges). Lee døjer med indre dæmoner, og derved stiller det ham i et dilemma, hvor han skal prøve at passe på et andet menneske, mens han ikke kan passe sig selv. En forfærdelig sørgelig film, hvor vejret er ligeså gråt som karakterernes liv. En film, der virkelig rørte mig – ja, jeg græd 2 gange. Den er fortalt smagfuldt, smukt og fængende, hvor plottet består af flashbacks fra Lees liv, hvor vi således får en forståelse for hans selvdestruktion. Samtidigt skaber brugen af flashbacks en skarp kontrast mellem den nutidige Lee og Lee før tragedien. Desuden er skuespillet hårrejsende godt. Casey Affleck spiller til fingerspidserne, og han er sublimt castet. Derudover er manuskriptet utroligt velskrevet, og ping-pongen mellem ham og nevøen er genial. Og så er hr. Affleck altså bare pissehamrende lækker.

tumblr_oh1cyzh2ll1sjcdg6o4_r1_500
Jackie af Pablo Larraín
Vi følger den daværende førstedame Jacqueline “Jackie” Kennedy (Natalie Portman), som er sammen med sin mand, John F. Kennedy, da han bliver myrdet. Rammen om fortællingen består af et interview, hvor Jackie fortæller om sit liv som førstedame og mordet på JFK. Interviewet bliver brudt af brudstykker af livet før og efter mordet.
Vi følger en kvinde, som skal agere mor for både en nation og sine børn. Vi følger en kvinde i sorg, i smerte og i spotlyset.
Jackie er en privat, kalkuleret kvinde, hvor intet er overladt til tilfældighederne.
Filmen er utrolig smuk, men jeg savnede lidt, at man følte med hende. Man føler en masse, men den kommer ikke helt ind på livet af én. Det sagt, er det stadig en stærk præstation af Natalie Portman og en meget smuk film, om en kvinde der er i opløsning, men skal holde sammen på en familie, en nation og sig selv.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s