Feminisme · holdning

Inspirerende kvinder👸🏻

De seneste par dage har der været en del beef mellem kvinderne, og derfor vil jeg gerne fokusere på det positive ved at hylde nogle af de kvinder, der fylder utroligt meget i min hverdag, og som inspirerer mig til at blive et bedre, mere tolerant menneske.

Vi starter med to amerikanske youtubere:
skaermbillede-2017-01-09-kl-19-21-40
Arden Rose, youtuber
Arden er en yderst intelligent, sympatisk, humoristisk person. Hendes univers er opbygget af positiv energi, personlige oplevelser, mental sundhed og uddannelse omkring kvindekroppen. Hun bruger sit forum på bl.a. YouTube til at uddanne sit publikum i kvindekroppen og sex på en meget afslappet, selvironisk og ikke-bedrevidende facon. Derudover taler hun om makeup og tøj, som man jo tit møder på YouTube. Hendes søde og lettere barnlige sjæl er utrolig smitsom, og man bliver altid i godt humør af at se hendes videoer.
Billede fra Ardens Twitter

30c2a9ea00000578-0-image-m-11_1454260492405Rachel Whitehurst, youtuber
Rachel var muligvis en af de første, jeg fulgte på YouTube. Selvom hun ikke laver videoer på YouTube længere, er hun stadig en offentlig person. Hun har skabt et univers, hvor hun bl.a. taler om de fordomme, man kan møde som biseksuel, body image, makeup og mentale sygdomme. Alt dette taler hun om med en god portion humor, selvironi og bandeord. Sammen med sin kæreste har hun en podcast (Coffee With Chrachel). Her diskuterer de det politiske klima, klimaforandringer, mentale sygdomme, serier og deres bedårende (!) katte. Jeg lytter religiøst til deres podcast, og det er også derfor, jeg har valgt et billede, hvor kæresten Chris er med på.
Billede af fra Rachels Instagram

Vi bliver lige ved ikke-danskerne og kommer ind på nok den sjoveste kvinde på Instagram:skaermbillede-2017-01-09-kl-19-24-32
Ulrikke Falch, skuespiller
Ulrikke spiller Vilde i serien SKAM på NRK og har podcasten Friår med sin veninde.
Ulrikkes Instagram er spækket med selvironiske videoer og billeder. Gennem hendes billeder og videoer viser hun sig selv fra en uredigeret, menneskelig side. Hendes opslag er vildt forfriskende på det ellers polerede medie, og hun viser, hvordan kvinder ikke behøver fremstå perfekte og pæne hele tiden. Derudover er hun også aktiv i voldtægtsdebatten og ligestillingsdebatten. Hvis du ikke allerede følger hende, så gå lige ind og gør det. Hun er FANTASTISK.
Billede fra Ulrikkes Instagram

Og så over til de danske:

dscf7564-1
Girl Squad, Nikita Klæstrup, Ekaterina Krarup Andersen og Louise Kjølsen, debattører
For disse tre kvinder er kvindekamp at reclaime deres krop og seksualitet. De kæmper for stadig at blive taget seriøst, selvom de ryster røven og går letpåklædt. De er alle tre veluddannede kvinder, som bruger især de sociale medier til at tage deres seksualitet tilbage. De er seksuelle på deres måde og for egen skyld. De diskuterer bl.a. slutshaming, vold mod kvinder, hævnporno og hverdagssexisme. For at forstå deres kvindekamp vil jeg opfordre jer til at læse denne artikel, hvor de virkelig bare slayer.
Billede: Ekaterina Krarup Andersen

Emma Holten, debattør
Seriøst, ingen snak om inspirerende kvinder uden Emma Holten. Emma er i min optik den sejeste og dygtigste debattør i Danmark. Hun formår at tale tydeligt, faktuelt, skarpt og jordnært om feminisme. Emma debatterer bl.a. om hævnporno og social ulighed. For hende er feminisme nemlig også ligestilling i samfundet; mellem rig og fattig, mellem racer, mellem seksualitet, mellem køn – som de fleste feminister i dag. Efter jeg så Skam dig, Emma på DR, var jeg helt vildt imponeret over hendes intellekt samt sympatiske væsen. Hun er bare pisse-fucking-sej, og det er nærmest en underdrivelse.
Billede: Kenneth Nguyen Photography

For at runde af vil jeg også gerne lige give et kæmpe skud ud til de kvinder, der omgiver mig i min hverdag. I er fandme også seje!

One thought on “Inspirerende kvinder👸🏻

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s