Personlig · studerende · Universitetet

Når det at være studerende bliver for meget

source

For lidt over en måned siden, havde jeg en rigtig dårlig dag på studiet, hvor alt var galt, og jeg tænkte, jeg ville dele det. For jeg er umuligt den eneste, der sidder med disse tanker. Det vigtigste i sådan nogle stunder er at huske, hvorfor man er der. Hvad man vil. Hvorfor man egentlig elsker det.

Min undervisers spørgsmål giver et rungende ekko ud i lokalet. Det hænger ubesvaret i luften. Vi udveksler nervøse blikke og fæstner derved igen blikket på vores Mac-skærme. Er det sådan her undervisning burde være på universitet? Burde man sidde i et lokale med 30 medstuderende med samme passion og ambitioner, men ingen vil svare. Burde man sidde og føle sig dummere siden gymnasiet? Er det normalt at tvivle så meget på egne evner og konstant have en indre stemme, der fortæller en, at man ikke er god nok. At man ikke kan en skid. At man aldrig når sit mål. For sådan har jeg det.

Hele semesteret går jeg med ondt i maven, fordi jeg ikke føler, jeg lærer nok. Hvordan skal jeg nogensinde få mig et arbejde, hvis jeg ikke har lært noget? Jeg går med konstant angst for ikke at blive til noget, ikke bestå mine eksamener, eller – gulp – bare være middel? For at være middel giver ikke arbejde. Det betyder også, at du falder bagud i undervisningen, fordi du ikke forstår alle de fine ord, der bliver brugt – til trods for, at du kommer fra en akademisk familie, går i teatret, læser mange bøger, ser de der ”kunstfilm”. Er det så dig, der er noget galt med, eller er det hele systemet?
Selvfølgelig skal universitetet ikke være let, men der må være noget, der mangler, når man efter et halvt års undervisning ikke rigtig ved, hvad man skal kunne eller vide.

Tvivlen på sig selv vokser med et stigende pres fra politikerne. Vi skal blive hurtigere færdige. Vi skal kunne mere med mindre. Der skal spares på ressourcer, men vi skal stadig kunne det samme. Vi skal også have et arbejde, fordi vores husleje er høj, og man vil gerne leve af andet end pasta med ketchup. Vi skal studere det rigtige. Helst noget naturvidenskabeligt, fordi humanister er jo bare arbejdsløse samfundsnassere, der kun kan sidde og tænke og føle. Undervisere forventer, vi ser vores studie, som et heltidsarbejde. 37 timer om ugen forventes der vi bruger. Jeg ville ønske, jeg kunne forberede mig så grundigt. Jeg ville ønske, jeg havde overskud. Men efter 9 timer på studiet, vil jeg hellere falde om på sofaen, end jeg vil sidde med næsen i bøgerne. Jeg vil også gerne kunne sove om natten, så jeg ikke sidder med brændende øjne, som kun forhindres i at lukke sig i pga. den 4. kop kaffe, som får mine hænder til at ryste, men ikke formår at gøre mit hoved klart. Jeg vil også gerne passe mit arbejde.

Der er meget, der skal nås, men døgnet har ikke nok timer. Er det mig, der har urimelige krav til mig selv? Eller er jeg et resultat af et system? Skal jeg virkelig have det dårligt hele tiden. Skal jeg virkelig finde mig i at sidde til forelæsninger, jeg får intet ud af, fordi mine forelæsere er af den gamle skole, hvor man bare skulle sidde og lytte, og jeg er en nyere skole, hvor eleven får lov til selv at arbejde med stoffet. Jeg har lært at lære ved at bruge teorier i praksis. Hvorfor følger universitet ikke med i denne udvikling? Fordi de ikke har ressourcerne. Der er ikke tid. Måske burde jeg også bare tage mig sammen og lære, at universitetet bare giver dig lidt redskaber, og så må du selv gøre resten af arbejdet. Men hvordan skal jeg lære, når jeg ikke ved, om sådan jeg forstår en teori, er sådan den skal forstås? Hvordan skal jeg lære noget, når der til tider ikke er plads til, at man ikke ved noget? Jeg vil ikke slå alle undervisere over en kam, for nogle giver faktisk plads og tid til, at vi får lov til at bruge den viden, de formidler, i praksis. Måske skal jeg bare indrette mig. Måske er dette bare et resultat af vanvittig dårlig dag på studiet. Dem er der et par stykker af, men i det hele er jeg jo glad for at være netop dér, hvor jeg er.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s