Feminisme · holdning · Personlig

Min krop er min

img_4818

Når jeg kigger på min krop i spejlet, så føler jeg mig sexet. Tilpas. Stolt?
Da jeg var yngre, drømte jeg om en kraftigere, stærkere, større krop. Det var ikke mine egne drømme. De var proppet ind i hovedet på mig. Jeg husker stadig, hvordan min veninde i 3. klasse sagde på en løbetur i idræt, at hvis jeg løb mere, ville jeg da blive lige så flad som en pandekage. Og jeg husker, at jeg bare havde lyst til at græde. Jeg så min krop som min krop. Noget uforanderligt. Den var jo bare den, jeg var født med. Men så begyndte den ikke længere at være min. Den blev andres at se, at kommentere, at have en holdning til. Jeg blev så arrig. Hvorfor skulle de diktere, hvordan jeg skulle se min krop? Jeg var sund og rask, og det vidste jeg, så hvorfor mente de her mennesker, at jeg var usund? Hvorfor fik jeg kommentarer som: ”drik noget mere fløde”?

Popsange, dameblade, veninder, offentlige personer gjorde mig usikker. Jeg læste religiøst modeblade og ugeblade og lærte, at jeg aldrig skulle være tilfreds med min krop. Den måtte ikke være krop. Den skulle være et ideal. Den skulle være et objekt, folk satte krav til, og som var for offentligt skue. Fyre skulle finde den attraktiv. Piger skulle misunde den. Men min krop var jo min? Hvorfor tog andre ejerskab over den? Hvorfor begyndte jeg at hade at klæde om til idræt? Hvorfor var jeg bange for at være iklædt bestemte beklædningsgenstande i frygt for at få kommentarer om min krop? Jeg hadede fællesbade. Jeg hadede at være så opmærksom på min krop. Så jeg begyndte til diætist. Måske var jeg usund, siden alle prøvede at overbevise mig om, at min krop var forkert? Men det var jeg ikke. Min krop er ikke forkert, ligesom din ikke er. Din krop er din, den er ikke andres. Min krop er min, den er ikke andres.

Så fuck bodyshaming. Fuck slankekure. Fuck dameblade. Fuck sange som ”All About That Bass”, der prøver at være body-positive, men lige dragger alle slanke mennesker. Fuck kropsidealer. Sig fuck det. Lev som du vil. Vær sund. Mentalt og fysisk. Pas på dig selv. Tænk på dig selv. Vær din krop. Vær DIG.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s