Analyse

Hvorfor er SKAM godt? – fra et narratologisk synspunkt

15006675-saxo-photoDette er nr. 2 indlæg i serien “Hvorfor er SKAM godt?”, jeg har kørende herinde. Første indlæg handlede om de mere tekniske virkemidler som kameraføringen, som du kan læse mere om HERIndeholder spoilers fra de 3 sæsoner.
I hver sæson af SKAM skal protagonisten igennem en udvikling. Eva skulle lære at elske sig selv og slutte fred med Ingrid og blive mindre afhængig af Jonas. Noora skulle acceptere, at hun var forelsket i William og lade ham trænge igennem hendes mentale mur. Isak skulle omfavne sin seksualitet og forsones med sine forældre.
Vi følger protagonisten vokse og udvikle sig. For at understrege denne udvikling anvender serien virkemidler, som f.eks. at opstille scener, der har samme udgangspunkt, men andet udfald. Et eksempel på dette er bl.a. vors-scenerne med drengene i denne sæson. Den første scene sidder Isak passivt og hører på de andre drenge snakke. Drengene lægger ikke mærke til hans sorg og griner og pjatter. I den anden scene sidder Isak også passivt og lytter på drengene, men denne gang spørger Jonas ind til ham og Even, hvorefter Magnus og Mahdi byder ind. Isaks udvikling bliver derved ekspliceret ved forbindelsen mellem scenerne.
På protagonistens udviklingsrejse går de igennem prøvelser og udfordringer. Der opstår en forhindring i udviklingen, som de skal forbi for at komme ud på den anden side. Eva kyssede med Penetrator-Chris. Noora fik blackout til Williams brors fest og vidste ikke, hvad hun havde lavet. Isak fandt ud af, at Even var bipolar. Protagonisten skal således overvinde forhindringen, og først derefter kan de komme i mål og opnå ultimativ forsoning med sig selv. Denne opbygning af sæsonerne skaber spænding, drama og giver seeren lyst til at følge med. Den medvirker til besættelsen og er derfor, man kan være til fredagsbar på universitet, men snige sig lidt væk for at se fredagens klip. Eller sidde og se sæsonen i et streg og ikke ville pause den for at lave noget så ligegyldigt som aftensmad, fordi man MÅ vide, hvad der sker mellem Noora og William.
Derudover er der altid noget, der skal opklares eller afsløres. Vi får løbende små hints op til afsløringen, og serien trækker det ud, så man til sidst bare har lyst til at skrige: “SÅ SIG DET DOG”.
Narratologien er med til at skabe sammenhæng i serien, samt danner vi yderligere alignment med protagonisten (se andet indlæg for yderligere forklaring), da vi følger hans/hendes udvikling fra første parket. Vi sidder og hepper på dem og ønsker inderligt, at de skal komme ud på den anden side, helskindet og afklaret. SKAM mestrer således at fange sine seerere, og derfor er det godt. Fordi det er fængende og bare pissegodt udført og gennemtænkt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s