Anbefaling · Anmeldelse

Anmeldelse: Arrival, 2016

wfflavhmqg4u43m0l3eqqhzluvn

Fremmede væsener ankommer til Jorden og sætter rammen for fortællingen. For hvad der umiddelbart kunne være endnu en film om at redde Jorden og menneskeheden fra det onde fremmede, bliver til en fortælling om vigtigheden af samarbejde og accept af egen skæbne.
Sprogforskeren Louise Banks (Amy Adams) lever et stille og roligt liv som lektor, men en dag dukker 12 frøkapsel-lignende ‘rumskibe’ op rundt omkring på Jorden. Hun bliver derved kontaktet af militæret, som vil have hende til at kommunikere med rumvæsenerne. For hvad vil de tilkomne væsner? “What is their purpose?”
Sammen med fysikeren Ian  Donnelly (Jeremy Renner) begynder hun at afkode væsenernes – som Soundvenue kalder det – kaffepletter-på-en-serviet-lignende sprog, som er af en kompleks størrelse, hvor enhver krølle og knude har betydning for fortolkningen. Sideløbende med deres mission skal der kommunikeres med de øvrige 12 lande, som viser sig ikke at være en hel let opgave. For er det allierede eller fjender? Her dukker en vigtig samfundskritik op om samarbejde på tværs af landegrænser, og hvor vigtigt det er i krisetider, at vi holder sammen.
Fortællingen bliver kombineret med flashbacks fra Louises personlige baggrund, som får en fin krølle og sætter tingene i perspektiv på en forunderlig og hjertevarm måde.
Selve filmoplevelsen er opslugende. Jeg havde det som om, jeg ikke blinkede i 114 minutter. Som min veninde udbrød efter: “Det er den bedste film, jeg nogensinde har set” – for ja, den er pissehamrende god. Fortællingen udspiller sig på en elegant og rolig måde, så man som seer sidder med hænderne for munden, fordi udfaldet er uforudsigeligt og derved angstprovokerende. Derudover sætter den en masse indre tanker i gang omkring tidsopfattelse og ens egen livsanskuelse. Derved bliver filmen om det fremmede ikke til en udadskuende fremstilling, men en indadskuende, hvor det menneskelige liv bliver sat i perspektiv. Derudover er det utroligt forfriskende, at konflikten ikke skal afgøres med magtdemonstrationer og svulmende muskler, men med samarbejde, forståelse, respekt og kommunikation – og så blev jeg altså svært begejstret for, at vores heltinde var humanist.

Kæmpe anbefaling her fra! Filmen skal næsten ses i biografien for ultimativ oplevelse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s