Analyse

Hvorfor er SKAM godt? – fra et teknisk synspunkt

Skærmbillede 2016-11-30 kl. 22.38.19.png

Jeg er megahårdt ramt af SKAM-feberen – sidder  lige nu og hører SKAM-playlisten på Spotify, fordi så stor en nørd er jeg. Lige nu fylder Evak-romancen simpelthen foruroligende meget, men hvorfor? Hvorfor er SKAM så stor en succes? Det vil jeg gerne undersøge. Dette indlæg bliver et ud af flere, hvor jeg belyser successen fra forskellige vinkler. Dette indlæg fokuserer på SKAM rent teknisk med særligt fokus på virkemidler. Indlægget indeholder spoilers for alle tre sæsoner.

Rent æstetisk er serien smuk. Farverne er komplimenterende og lyse. Derudover er der ikke vild klipning, som giver serien en ro, men samtidigt også intensiverer stemningen. Her tænker jeg f.eks. på scenen mellem Even og Isak i køkkenet i afsnit 3. Jeg tror ikke, jeg trak vejret i 2 minutter, fordi alt gik så langsomt. Kameraet dvælede ved de to karakterer og skabte derved en intensiveret stemning, da man kunne mærke det hele optrappe sig.
Og så er karaktererne bare nogle smukke skabninger med tit fedt tøj (Jonas er helt klart min favorit rent stilmæssigt).
Det, der især er seriens styrke, er dens måde at skabe komplet allegiance med protagonisten (på dansk: man “holder med” hovedpersonen). Serien danner alignment med sine karakterer, som vil sige, at serien skaber adgang til karaktererne gennem narrative strukturer. Vi har forståelse for, hvorfor karakterne gør, som de gør (i hvert fald i de fleste tilfælde). Vi føler således med vores protagonist. Jeg havde eksempelvis hjertesorger på Isaks vegne efter slutscenen i afsnit 5. Vi er i så dyb kontakt med protagonisten, og jeg vil mene, det er seriens absolutte styrke, og også derfor den er blevet succesfuld. For denne kontakt og allegiance gør, at vi har lyst til at følge med. Vi er som seere blevet følelsesmæssigt investeret i serien.
Allegiance bliver dannet ved bl.a. kameraføringen. Karaktererne bliver filmet i nærbilleder eller i nær-total og totalbillede. Dette betyder, at seeren føler sig tæt på og bliver intim med personerne (og især protagonisten, som næsten altid bliver filmet i close-up). Kameraføringen er faktisk utrolig vigtig for serien, for selvom den virker diskret, tilføjer den utroligt meget til serien. Den dvæler og går tæt på og skaber på den måde kontakt mellem seeren og serien.
Derudover gør serien brug af minimal underlægningsmusik. Musikken bliver gjort til et redskab til at bidrage til det narrative forløb. Da Noora totalt sætter William på plads i sæson 1, afsnit 7, hvor det bliver efterfulgt af Kelis’ Bossy, eller da Isak og Eveen kysser med hver sin dame til festen i afsnit 3, sæson 3, og får øjenkontakt til Call Your Girlfriend af Robyn, som giver et cue til, hvad fremtiden bringer for de to karakterer.
Måden, det narrative forløb bliver udlagt, er endnu et vigtigt redskab. Fortællingen drives ike kun frem af billeder, den drives frem af tekst. Seeren har adgang til meldningerne mellem protagonisten og dens relationer. Vi får derved yderligere indblik  i protagonistens tanker og forhold. SKAM har formået at omfavne og inkorporere de sociale medier i fortællingen, som forstærker intimitetsfølelsen og troværdigheden. Det føles bare ægte. Og det er faktisk hele SKAMs styrke. Det føles som virkeligheden – eller som et parallelunivers.

One thought on “Hvorfor er SKAM godt? – fra et teknisk synspunkt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s