Feminisme · holdning · Personlig

Om at arbejde på sit eget kvindesyn

tumblr_o27j4wTM8O1qbh0eio2_500.gif

Disclaimer: dette er udtryk for egen holdning, og der er tendens til stereotypering af køn.

Da jeg var yngre, distancerede jeg mig hurtigt fra de andre piger. Jo, mine venner var da alle sammen piger, men det meste af min folkeskoletid bestod af skænderier og drama på kryds og tværs mellem pigerne. Det er en svær alder, fordi der sker så meget, og der er så mange indtryk, der skal bearbejdes. Og i den tid fortabte vi os i os selv og glemte at gøre plads til hinanden. Det ændrede mit kvindesyn. Jeg syntes, piger var nogle løgnagtige, bagtalende væsner, man ikke kunne stole på. Jeg distancerede mig fra mit eget køn og begyndte lidt at se ned på pige-piger. Jeg blev simpelthen en kvindehader.
Da jeg kom i 8.-9. klasse, begyndte jeg at knytte venskaber til drengene. De tiltalte mig med deres fandenivoldskhed, og alt var så ubesværet med dem. Op igennem mine teenageår så jeg fortsat ned på de pigede piger. Det var nok mere en mangel på empati, der var skyld i det. Hele pigeuniverset og forventningerne til piger begyndte at gå mig på. Jeg var så træt af alle de usikkerheder, der hørte med. At man hele tiden skulle tænke over, hvordan man fremstod eller så ud, var anstrengende. Så jeg begyndte at snakke med drengene i stedet for. Jeg kunne bare ikke se, at det jo ikke var pigerne, den var gal med – de var et produkt af noget større. Så jeg begyndte at arbejde på mit eget kvindesyn. Jeg prøver stadig at blive klogere på feminisme, og hvad den indebærer, og hvordan vi skal italesætte problemerne. Jeg prøver at være politisk korrekt og stoppe med at slut-shame, body-shame, ja bare at nedgøre andre kvinder (selvfølgelig også mennesker generelt). For hvis man vil se forandringer, må man starte med selv.
Tiden blomstrer med italesættelse af misogyni, og det er helt fantastisk. Men når vores ligestillingsminister (eller det er vel undervisningsminister nu?) ikke vil kalde sig selv for feminist (og derved simpelthen ikke forstår, hvad termen dækker over). Når USA’s næste præsident kan blive præsident, på trods af at over et dusin kvinder har anklaget ham for seksuelle krænkelser. Når vi ser en regering, hvor kvinderne sidder på de kønsstereotypiske poster, mens mændene tager de tunge beslutninger. Når 4% af alle voksne kvinder i Danmark i det seneste år har været udsat for fysisk vold. Når kvinder stadig ikke tjener det samme som mænd (altså kom nu lidt). Og når jeg kan tælle på to hænder hvor mange af mine veninder, der døjer med selvværdsproblemer og nogle af dem mentale sygdomme, så er der altså stadig en kamp, der skal kæmpes. Og det starter med os selv og vores eget kvindesyn.

Hvad har I selv af oplevelser eller meninger?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s