Personlig

Hvordan det går for tiden

Facebook bliver ved med at prøve at få mig til at poste ting på min side. Det er jeg ærligt talt ikke i humør til. Så det tænkte jeg, jeg ville skrive om. Jeg vil jo gerne nedbryde tabuet omkring at have det dårligt mentalt i nogle perioder. Jeg vil gerne have, at vi snakker mere om det.
Jeg er et introvert menneske. Med det mener jeg ikke, at jeg er særligt genert eller tilbageholdende i sociale sammenhænge, men mere at jeg finder energi i at være alene. Jeg skal lade op.
Jeg har presset mig selv for meget på det seneste. Jeg har derfor skippet undervisning. Udskudt at læse. Og det har gjort det værre, fordi så har jeg skyldfølelse over det. Og det føles, som om det hele vælter ned over mig nu. Jeg føler mig vel stresset.
Jeg synes egentlig, jeg er god til at lytte til min krop, og jeg stiller ikke specielt højre krav til mig selv, men hvorfor er jeg så udmattet hele tiden?
Jeg har lige været på Bornholm med min familie, og det var rart at skifte omgivelser ud, men jeg kunne ikke slappe ordentligt af, som jeg egentlig virkelig havde brug for. Jeg havde en konstant uro i min krop, selvom jeg ingenting lavede.
Jeg går med for mange tanker i hovedet. Selv om jeg er god til at tale om dem, og jeg har verdens bedste venner, så er jeg stadig stresset og træt og udmattet. Hvordan stopper man det?
I dag er nok også bare en af de dårlige dage, man kan have, hvor alt synes uoverskueligt. Så nu vil jeg ligge mig i min sofa og se en eller anden film og prøve at få mit hoved og min krop til at slappe af.

Feminisme · holdning

Strukturel sexisme: Voldtægtssager

22008194_1549146418464980_4729906585239423559_n.jpg
TRIGGER WARNING

For nogle måneder siden skrev jeg et indlæg om strukturel sexisme i filmverden.
I dag skal det handle om voldtægtssager med bl.a. fokus på mediedækningen. Jeg har valgt at kalde det et udtryk for strukturel sexisme, fordi der i de fleste tilfælde er et kvindeligt offer og en mandlige voldtægtsmand. Det er strukturel sexisme, fordi det er et mønster, at kvinder bliver mistænkeliggjort samt bliver stillet spørgsmål som “sagde du nej?”, “hvad havde du på?”, “havde du drukket?”. Skylden bliver lagt over på kvinden, og hvis hun havde drukket eller havde en stram kjole på, bad hun jo selv om det, og seksuelle kvinder skal ikke retsbeskyttes.

Der er tendens til, at medierne nedtoner voldtægtssagerne, som ovenstående billede eksemplificerer. Voldtægt har intet med sex at gøre. Sex betyder “seksuelt samkvem mellem mennesker med det formål at opnå seksuel tilfredsstillelse”, så hvordan kan en 11-årig pige blive “sex-overfaldet”?
Der er mange eksempler på dette – f.eks. Ekstra Bladet, der kalder en voldtægtsmand for en “sex-galning“.
Det er altså ikke et enkeltstående fænomen, at medierne nedtoner voldtægtssager.

Amalie Lyhne fra Liberal Alliance mener, at man skal huske mænds retsikkerhed i voldtægtssager, fordi der i  de fleste voldtægtssager er mangel på beviser, og det er derfor ord mod ord. Det er delvist sandt, men sagen er den, at i en sag, hvor det er ord mod ord, så mistænkeliggøres offeret, og gerningsmanden går fri. Lyhne mener her, at det er for at undgå justitsmord, for man skal jo ikke dømme uskyldige. Men hvor ville det være rart, hvis man bare troede lidt på ofrene i voldtægtssager.
Politiken førte en række artikler om samtykke i forbindelse med Roskilde Festival, hvor kvinder stod frem og fortalte om deres voldtægter. I ingen af sagerne blev mændene dømt. Enten var der ikke nok beviser – selvom to af kvinderne havde rifter over hele kroppen og to forskellige mænds sæd i sig. Men selvom der var de beviser, blev sagerne droppet. Enten af offeret selv, fordi hun blev truet af sine gerningsmænd, eller fordi sagen blev vurderet som “drengestreger” – ja, en voldtægtssag, hvor to drenge har voldtaget en kvinde og hevet hår ud af hovedet på hende og taget kvælertag på hende, blev vurderet som drengestreger. Gerningsmændene påstod, hun selv havde bedt om det, fordi hun kunne lide det hårdt.
Så, der er altså ikke mangel på beviser i nogle tilfælde, men en mangel på, at man tror på offeret. Så fortæl mig lige igen, Amalie Lyhne, hvordan man skal tænke på mænds retssikkerhed?
Det er i Danmark, i det fleste tilfælde, helt uden konsekvenser, hvis man voldtager et andet menneske. I 2008 var der f.eks. 232 sager om voldtægt, hvor 57 blev dømt. Dog var der 475 anmeldte voldtægter. Halvdelen af sagerne kom således for retten. Det betyder, at 12 pct. af anmeldelserne førte til en fældende dom. (Statistik)

Derfor er det altså dybt problematisk, at medierne dækker voldtægter som at have noget med sex at gøre. Sex er, hvor begge parter har givet deres samtykke. Betegnelse på voldtægt er godt nok  “når et menneske bliver tvunget til sex mod sin vilje og der bliver brugt vold eller trusler”, ifølge Det Kriminalpræventive Råd, men derfor skal det ikke omtales som “tvungen sex” i medierne, fordi det nedtoner sagen og er med til at reproducere bagatelliseringen af voldtægter.

For at det ikke bliver en hel opgave, vil jeg runde af her. For yderligere information om victim blaming og udømte voldtægter vil jeg anbefale dokumentaren The Hunting Ground  og bare læse Politikens artikelserie “Roskilde uden samtykke

Tro nu på offeret!

Anbefaling · Feminisme · Personlig

Anbefaling: Gaga: Five Foot Two

Hjemme hos mig er vi ved at gense Game of Thrones og må derfor kun se det, når vi alle sammen er hjemme. I går manglede min ene roomie, så min anden roomie og jeg besluttede os for at se den nye Netflix-dokumentar om Lady Gaga, mens vi spiste aftensmad. Jeg kan allerede nu sige, at vi græd to gange.

Vi følger Gagas indspilning af sit seneste album Joanne, og hendes daglige kamp med en sygdom i musklerne samt smerter fra en hofte, hun brækkede for tre år siden. Vi følger hendes op- og nedture. Hendes hjertesorg. Vi kommer med andre ord helt under huden på hende.
Det er intet poleret billede, men en ærlig og rå dokumentar om at være popstjerne og især kvindelig popstjerne.
Mange dokumentarer om popstjerner kan hurtigt blive flade og polerede billeder, som nærmest virker som reklamer. Det er ikke noget for mig. Jeg vil gerne se mennesket bag. Min yndlingsside af mennesker er den sårbare, og det er nok også derfor, jeg er så forelsket i den her dokumenter. Det er mennesket bag Lady Gaga, vi ser.

Jeg har altid været fan af Lady Gaga og har især skamhørt Fame Monster. Jeg har altid fundet hende utroligt inspirerende, fordi hun bare stod ved, hvem hun var. Selvom hun har været over-glamorøs, har hun altid været ærlig.
De seneste år har jeg ikke lyttet så meget til hendes musik, fordi hun bevægede sig over i en genre, som ikke rigtig er noget for mig. Men jeg har så meget respekt for hende. Hun er fandme en sej kvinde. Og ja, jeg græd over, hvor sej hun er. Jeg er så rørt af denne dokumentar, og den sidder stadig i mig, som er et virkelig godt tegn på, at noget er godt.

Så se den, se den, se den!
Du behøver ikke engang være Gaga-fan for at kunne lide den.
Se den!

Personlig

Et brev til min krop

IMG_0529Kære krop.
Først vil jeg gerne sige undskyld for alle de grimme ting, jeg har kaldt dig gennem tiden. Jeg mener det ikke. Jeg kan faktisk ret godt lide dig, for på grund af dig kan jeg komme fra A til B. Du kan føre mig ned til Bryggen, hvor jeg kan gå langs vandet og se lyset og bygningerne spejle sig i vandet.
Du kan føre mig hjem til mine veninder, hvor jeg kan ligge tæt på dem, og blive elsket og få kærtegn. Jeg kan optage kærlighed gennem dig. Det er da fedt. Som når min veninde krammer mig, eller hun lægger sit hoved på min skulder. Du kan modtage kærtegn, som når han nusser mig på ryggen, og du kan give dem igen, som når jeg kysser ham på panden.
Du kan også få mig til at føle mig som en fucking badass, som når jeg presser dig til det yderste til holdtræning. For du gør bare, hvad jeg siger, du skal gøre. Du hopper lidt højere, løbere lidt hurtigere, tager den ekstra burpee, og det er jeg taknemmelig for. Tak for det. Du får mig til at føle mig stærk og uovervindelig.
Også et tak til, at du passer på mig. Det er sgu ret sejt, at du udskiller affalds- og giftstoffer. At du har et immunforsvar, som passer på mig. At du har en lever, som hjælper mig med at bearbejde alt det lort, jeg fylder i dig. Undskyld for det, og tak for at tilgive mig og passe på mig på trods.

Så undskyld igen for alle de ting, jeg har sagt til dig. Jeg synes ikke, du er for tynd. Jeg synes ikke, du er ukvindelig. Jeg synes ikke, du er klam.
Jeg synes, du er smuk, vidunderlig og fucking sej.

KH
Camilla

Anbefaling · Feminisme

5 ting, jeg har lært af ‘Hot Girls Wanted’

Jeg har disse dage brugt min tid på at se dokumentarserien Hot Girls Wanted: Turned On på Netflix. Den handler om pornoindustrien, internettet og kvindeundertrykkelse. Jeg blev egentlig overrasket over, hvor lidt jeg egentlig ved om pornoindustrien, og hvor meget den faktisk fylder i vores hverdagsliv. Derfor synes jeg, serien her er utrolig vigtig, så vi bliver oplyst. Serien belyser industrien fra mange vinkler og skifter fokus i hvert afsnit, så afbildningen af porno fremstår nuanceret.
Jeg har prøvet at samle en list over de ting, jeg har lært af serien:

  1. Der er feministisk porno
    Der findes porno, der er fremstillet af kvinder til kvinder, hvor kvinderne i pornofilmen ikke bliver undertrykt/domineret. Der er meget vold i pornofilm, og 94% af gangene går den vold ud over kvinder – den feministiske porno gør op med det. Det skal være empowering. Ikke ment at dominans ikke kan være empowering, men måden, det bliver fremstillet i porno, er oftest ikke en bemyndigelse. Tænk lige over, hvor mange titler der hedder noget som f.eks. “little white pussy getting destroyed”.
  2. Hvide kvinder får interracial bonus for at være sammen med en sort mand. Hvis det ikke er diskrimination, så ved jeg ikke, hvad er.
  3. Kvinder bliver betalt mere for boy-girl-porno
    Mange kvinder begynder deres pornokarriere med at lave solo eller girl-girl-porno, fordi det er mere trygt for dem. Det er dog bedre betalt at lave boy-girl, og derfor kan kvinderne godt blive tvunget lidt ud i at lave det.
  4. Det kan tage 6 timer at skyde en pornofilm
    Her har jeg aldrig tænkt over, hvor meget arbejde der egentlig ligger i at lave en pornofilm.
  5. Ingen bliver betalt, før manden er kommet
    Det vigtigste for manden er at komme, ellers bliver ingen betalt. Det vigtigste shot er the cum shot – hvor ville det dog være rart, hvis det samme gjaldt for den kvindelige orgasme, men den er jo ikke vigtig i pornoindustrien – med mindre det er solo.
Feminisme · Personlig

Period.

589042641_1280x720Jeg har aldrig forstået de folk, som sagde, at kvinder var ekstra sure, når de havde menstruation. Personligt bliver mit humør meget lidt påvirket. Faktisk heller næsten ikke min krop, efter jeg fik min menstruationskop – selvfølgelig med undtagelse af at bløde ud af de nedre regioner.
Jeg er helt med på, at jeg er en af de heldige, og jeg ved, mange kvinder bliver utroligt påvirket af deres menstruation både fysisk og psykisk. Men selvom de gør det, betyder det ikke, at deres handlinger eller følelser bliver mindre valide og ægte.
Jeg bliver frustreret, når der bliver generaliseret, og menstruerende kvinder bliver stigmatiseret som skøre, utilregnelige og alt-spisende.
Jeg spiser ikke chokolade, når jeg bløder.
Jeg græder ikke, når jeg bløder.
Jeg er ikke sur, når jeg bløder.
Jeg har ikke humørsvingninger, når jeg bløder.
Til gengæld kan jeg da godt ligge i min seng en hel dag på første dagen, fordi det føles som om, der er nogen, der prøver at klemme livet ud af min livmoder. Men det er altså ikke altid. Det skifter. Engang havde jeg både tømmermænd og menstruationssmerter, og  det var et sandt forræderi af min krop.

Jeg bliver direkte sur, når folk underminerer mine følelser ved at spørge om, jeg har min menstruation. Nej, det har jeg ikke, og du er en idiot. Og hvorfor skulle mine følelser være mindre gyldige, bare fordi jeg udstøder ægceller?

Derudover er menstruation da en fantastisk ting. Ja, det er vildt træls at bløde i ens yndlingstrusser og skulle skifte lagen, fordi man har blødt igennem – det er faktisk endnu værre nu, hvor jeg er flyttet hjemmefra og kun har to lagner. Så skal jeg jo selv vaske det, øv. Men prøv at tænk over, at det er din krop, der udstøder ægceller og blod fra livmoderslimhinden. Det er din krop, som fortæller dig, at alt virker, som det skal. Derudover finder jeg det fantastisk at kende min krop så godt. Jeg ved, den kommer, fordi mine bryster hæver og bliver ømme. Jeg får en utrolig lyst til al salt mad. Min hud bryder ud på hagen (mindre fedt). Men jeg kan mærke min krop på en utrolig måde. Det, synes jeg, er fedt.

Det, jeg prøver at sige, er, at jeg ikke gider se de der videoer mere lavet om menstruerende kvinder, hvor de ligger og klynker i en seng og kun bliver glade, når deres kæreste kommer med junkfood og græder af alt og bliver sur over alt – sådan er det ikke. Ikke for mig i hvert fald. Man kan godt være et fungerende menneske på trods.

Feminisme · Anbefaling

Venskab i den reneste form

20429698_1951541808447911_3423118177271691113_nKender I den samtale, man har med sine allerbedste veninder, når man har snakket sig varme eller drukket tre liter vin? Den samtale, hvor intet er forbudt at tale om, og man kan dele alle sine tanker? De samtaler har veninderne Nanna og Jose i hvert afsnit af deres feministiske podcast Fries Before Guys. De taler om alt fra slutshaming til akavede øjeblikke til selvmord og spiseforstyrrelser. De bruger deres venskab til at tale om tingene. Deres stærke venskab smitter af på én, og man føler kærligheden strømme ud af høretelefonerne. De har en masse lækre refleksioner over livet, og er bare nogle empowering, fucking seje kvinder.  De vender sig selv på vrangen og reflekterer og analyserer. Man føler sig som en del af den samtale, fordi man kan relatere så meget til emnerne. De taler fra hjertet, og det kan man mærke helt ind i marven. Jeg har selv grædt adskillige gange til deres podcast.
De har fat i den lange ende, fordi det er så vigtigt, at vi taler om de tabuer, der rumsterer i vores hoveder og i samfundet.

Jeg er lige kommet hjem fra 21 dage i syden med to meget gode veninder. Vi havde adskillelige samtaler, hvor vi fuldkommen vendte vrangen ud på os selv og talte om seksualitet og oplevelser og depressioner og ødelagte venskaber og spiseforstyrrelser. Og de samtaler er så pokkers vigtige, fordi de hjælper os med at bearbejde og komme videre. Ens hjerte føles lettere og fuld af kærlighed, når man får vendt sine tanker med andre. Og det er jo netop dét, et venskab kan. Det er noget af det mest givende i livet.
Så til alle mine venner derude – TAK FOR JER ❤